De nye økonomier

Robustheden (resiliensen) af samfundet er grundet den økonomiske, miljømæssige og sociale krise i fare. Dette skyldes blandt andet ændrede økonomiske vilkår, et ændret arbejdsmarked, ikke-bæredygtig produktion og demografiske ændringer.

Så et anderledes blik på ressourcerne i samfundet, både økonomiske, materialer og menneskelige, er kommet op.

På Samfundsagenda følger vi de økonomiske modellers udvikling og implementering, og hvad disse medfølger af nye former for erhverv, relationer og partnerskaber.

En række af nye økonomiske modeller og økonomisk tænkning er dukket op i forsøget på at få etableret en bæredygtig udvikling både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Herunder cirkulær økonomi, deleøkonomi, crowdfunding,  social økonomi, social investering og med garanti flere.

Inden for miljøgrenen er begrebet cirkulær økonomi i fremmarch. Her handler det om at vi stopper med at forbruge materielressourcer, således at de kun bliver anvendt én gang og derefter kasseres, eller genanvendt til et “dårligere” produkt fx hvidt papir til genbrugspapir, men at materialer bibeholder deres oprindelige værdi.

En anden form for økonomi som er i udvikling er social økonomien. Denne rummer som den cirkulære økonomi også et ønske om at der skal ske en udvikling, hvor der er høj social inklusion og et fokus på samfundets ressourcer – her ofte tænkt som menneskelige, men også inkluderende de miljømæssige aspekter.

Under den social økonomiske hat er både frivillighed, social økonomiske virksomheder og social investering (social impact investment).

Mange vil plædere for at først når man sammentænker det økonomiske, social og miljømæssig under én og samme model giver det mening i forhold til denne tripple krise vi står overfor.

One thought on “De nye økonomier

  1. “Ressourcesamfundet”. Hvordan adskiller det sig fra det vi har idag? Jeg ser nogle radikale forskelle. I ressourcesamfundet har vi blik for ressourcer på en anden måde end idag. Jeg forestiller mig at vi i ressourcesamfundet ikke acceptere affald. Alt skal kunne bruges 100% og vi finder nysgerrigt nye produkter og forretningsmuligheder. Tilsvarende forestiller jeg mig, at vi i ressourcesamfundet har en anden grad af opmærksomhed på hinanden som ressource-personer. I sundhedsvæsnet handler det bl.a. om egetansvar både i behandling og forebyggelse men det handler også om respekt for hinandens kompetencer og styrkerne fagligt og menneskeligt. Mon ikke også færre (bl.a.”bogstavsbørn”, som f.eks. ADHD) i ressourcesamfundet vil skulle medicineres “normale”. For med større anerkendelse af kvaliteterne i forskellighed må også skabes en bredere norm. Og hvad med de unge der idag tabes i uddannelsessystemet?
    Det kan diskuteres om det giver mening i ressourcesamfundet at bruge de samme begreber som idag. Mange af de udtryk vi anvender idag fortæller om hvordan systemet behandler den enkelte mere end om den enkelte eller om hvordan hver enkelt bidrager til helheden. Det gælder f.eks. udtryk som “patient”, “inddrage”, “inklusion”, “integration”, “udkants danmark” mm (fortsæt gerne selv listen). “Systemet” ejer sjældent en hel udfordring og dermed heller ikke hele løsningen.
    Hvad er så de centrale ord i ressourcesamfundet? “dialog”, “nysgerrighed”, “anerkendelse” og …? Hertil kan også nævnes “partnerskab”. Det er et af de ord, der er brugt meget her på samfundsagenda.dk og det fortæller om en fælles proces, hvor aktører med forskellige roller og kompetencer skaber, driver og udvikler i fællesskab.
    Det kunne være spændende at høre fleres bud på hvordan “ressourcesamfundet” ser ud!

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s