Byer i transformation

Det er uden tvivl blevet en global tilstand, at byer og regioner står over for alvorlige samfundsmæssige udfordringer. Overalt fra millionbyen Guangzhou i Kina til favelaerne i Rio de Janeiro og i de nordiske velfærdssamfund, står alle overfor sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer, som i mange år frem vil lægge pres på strukturen af samfundet og dets ressourcer.

Disse udfordringer er absolut ikke trivielle, og for at finde løsninger på dem vil det kræve, at vi arbejder med nytænke og innovere den måde byer er organiseret. Ikke kun i form af deres fysiske infrastruktur, men i lige så høj grad i form af deres liv, kultur, digitale lag og sociale miljøer.

For at imødekomme disse udfordringer er der brug for nye organisationer og systemer til at helhedstænke byernes samlede socio-økonomiske, fysiske og digitale infrastruktur.

I Region Midtjylland er “Smart Aarhus” et af de første initiativer i retningen af et bedre samspil mellem bl.a. byudvikling, social innovation, bæredygtighed, erhvervsudvikling og kulturaktiviteter.  http://www.smartaarhus.dk Initiativet er startet som et partnerskab mellem Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, VIA og en række lokale virksomheder. Formålet er at skabe en ramme hvor borgere og myndigheder, erhvervsliv og vidensinstitutioner arbejder sammen om at udnytte digitale muligheder og tage udfordringer op på tværs af siloer og hierarkier. En markedsplads for alle, der vil skabe værdi af de digitale muligheder.

Vi indbyder til samarbejde om byernes transformation og fremtid.

Her link vores indlæg om byerne, deres transformation, udfordringer og muligheder:

Samfundsagenda.dk udgiver en artikel om “Strategier for smarte byer og regioner” 

Indenfor de seneste år er begrebet ”Smart City” dukket op og blevet en del af en ny agenda for by- og samfundsudvikling. Konceptet er på mange måder nyt for både forskere, byplanlæggere, virksomheder, borgere og politikere, og hvad der definerer en ”smart by” er stadig meget uklart. ”Smart City” konceptet er i stedet mere et udtryk for en række generelle tendenser, som det handler om at kunne forholde sig strategisk til. Denne artikel har derfor til formål at give indblik i baggrunden for ”Smart City” konceptet og levere perspektiver på, hvordan det kan omsættes i en dansk og skandinavisk kontekst. Der vil være særlig vægt på den offentlige sektor som leder af de netværk, partnerskaber og innovationssystemer, som skal danne basis for den strategiske udvikling af den ”smarte by”. Dette sker ved at opstille 10 strategiske principper. Download og læs artiklen her:

Byudvikling gennem relationsdannelser

Byer rummer et koncentrat af de samfundsmæssige udfordringer, som mange af os på en eller anden måde har fokus på og lever med: Arbejdsløshed, eksklusion, mangel på rent drikkevand, miljø, kriminalitet, ensomhed blandt ældre . For blot at nævne nogle få. På den anden side rummer byerne også nogle af de største samfundsmæssige ressourcer – kreativitet, fysisk og digital infrastruktur, kultur, og vores evne til at drage omsorg og bygge fællesskaber. Dermed rummer byerne også løsninger på udfordringerne. Indlæg om Byudvikling gennem relationsdannelser 

Fra planlægning til “urban prototyping” – en digital byforskers tanker om “Byen 2025”.

“Nye digitale fællesskaber opstår og kan føre til nye måder at mødes på i byens fysiske rum. I fremtidens bysamfund må flere forventes at bo tættere, og i fremtidens velfærdssamfund er der brug for, at et bredere udsnit af danskerne bidrager til og tager ansvar for byens udvikling.” Interview med lektor Martin Brynskov om arbejdet i Tænketanken bag rapporten “Byen 2025”.

VEJLE PÅ FORKANT MED “RESILIENS I BYUDVIKLING”

Vejle Kommune for nylig er blevet optaget i et internationalt netværk for “100 Resilience Cities” iværksat af Rockerfeller Foundation. Ambitionen med dette verdensomspændende initiativ er at 100 byer, fordelt på hele kloden, skal samarbejde om at udvikle “resiliens” og lære af hinanden. Nogle af de deltagende byer er New York, Rotterdam, Rio de Janiero. Samt nu også Vejle. Læs indlæg om resiliens i byudvikling.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s