Kultur skal erstatte piller

Af Mikkel Ottow, Kulturkonsulent, Region Midtjylland

Kunst og kultur skal være en naturlig del af kommuner og regioners social- og sundhedsindsats

mikkel-ottow-uden-kantDen vestlige verden oplever en ukontrolleret stigning i tilfælde af psykiske sygdomme som stress, angst og depression. Det går ud over alle aldersgrupper og alle sociale klasser, og forskere beskriver det som en decideret epidemi, der koster samfundet milliarder af kroner. Dertil kommer de personlige og familiære konsekvenser, disse lidelser har. Der udskrives medicin som aldrig før, og man har udvidet paletten af tilbud ved at indføre for eksempel motion på recept og kostvejledere for at komme udviklingen til livs.

Langt om længe er man nu også i Danmark begyndt at fokusere på den effekt, som kunstneriske og kulturelle tilbud kan have på folk med ondt i livet. Mange steder i udlandet bruger man allerede metoder som dans, læsning, drama og musik i sundheds-, psykiatri- og socialsektorerne. Det er ikke så underligt, når man tænker på, at de psykiske problemer ofte bunder i noget kulturelt: arbejdskultur, samfundskultur, familiekultur, teknologikultur og det opbrud, der er i de sociale fællesskaber med dertilhørende rodløshed og en fornemmelse af ensomhed eller kulturel splittelse. En af de førende eksperter på området, sundhedsinnovator Peter Thybo fra Ikast-Brande Kommune, peger i sin nye bog ”Det dobbelte kram” på en række faktorer som kan være årsagerne til stigningen i psykiske problemer, og det omhandler netop i særlig grad, det jeg vil karakterisere som kulturelle omstændigheder. Han nævner den øgede institutionalisering, kompleksitet og hastighed i livet, der blandt andet er udslag af globaliseringen. Den fællesskabsforandring, vi ser i samfundet, som han beskriver som: (en) Aftraditionalisering af samfundet med opbrud af historie og kulturelt forankrede normer. Og det han beskriver som ”frihed i bytte for rodløshed”.

Fællesskaberne, samfundets mødesteder og vores empatiske evner til at forstå os selv og andre menneskers bevæggrunde, er netop noget, vi finder, når vi beskæftiger os med kulturelle aktiviteter. Det er derfor afgørende, at vi begynder at betragte diversiteten og tilgængeligheden i vores kunst og kulturliv som en grundpille i vores samfund, fordi de er grundlæggende faktorer for vores trivsel og livsglæde.

Kulturelt samspil som regionalt fokusområde

I Region Midtjylland er vi i færd med at undersøge, hvordan vi kan understøtte kunstneriske metoder, der kan bruges som sundhedsfremme. Det gør vi, fordi vi tror på, at kunst og kultur kan tilbyde lige så innovative løsninger på denne enorme sundhedsudfordring som for eksempel teknologi. ”Innovative løsninger” er måske er de forkerte ord at bruge, da metoderne har været tilgængelige i tusindvis af år, men de er blandt andet på grund af den teknologiske udvikling blevet mere utilgængelige for os. Almindelig læsning er blevet en udfordring på grund af bimlende smartphones og konstant stressfølelse, og to timer i teatret kan virke kvælende for et menneske, der er vant til at zappe fjernsyn, shoppe på nettet og chatte på Facebook på samme tid. Med den rette støtte, investeringsvillighed og forskning kan kunstneriske og kulturelle tilbud være en del af løsningen på disse udfordringer ved, at man introducerer og tilbyder kunst og kultur på nye måder, som ved at bringe det ind i arbejdslivet, på plejehjemmene, eller i skolen som en form for social hjernegymnastik. Det kan være med til at løse en lang række udfordringer som ulighed i sundhed, sociale problemer og stigningen i psykiske sygdomme og demens. Vi skal finde måder, der kan gøre kunsten og kulturen tilgængelig for de borgere, der ikke benytter den, vi skal gøre det på tilpassede niveauer, så alle kan være med, og vi skal udvikle fællesskaber, hvor man får mulighed for at samtale og være sammen.

Efter min mening er det oplagt at placere dette undersøgelsesområde hos regionerne, der har en meget åbent defineret forpligtelse på det kulturelle område. Regionerne kan overskue opgaven og kulturlivet fra helikopterperspektiv, og man kan samtænke indsatsen med de øvrige erhvervs, sundheds- og innovationsindsatser.

I det følgende vil jeg give en kort introduktion til nogle af de tilbud, der allerede eksisterer, og som man kan udvikle, udvide og tilbyde til sundheds- og socialsektorerne.

Erindringen om fællesskab

I Den gamle by i Aarhus arbejder man med erindringsformidling for ældre demente. Her har man opbygget en stue helt tro mod 1950’erne fyldt med detaljer, som er designet til at vække minder. Her kommer plejehjemsbeboere og private på et iscenesat kaffebesøg med og uden pårørende. Gæsterne inviteres til at hjælpe med kaffen i køkkenet, der synges gamle sange ”i den pæne stue”, og man kan gå på opdagelse i klædeskabe, billeder, dufte, kosteskabe og meget mere. Den demente får vakt minder til live til glæde for både sig selv, sine pårørende og plejepersonalet, og erfaringerne kan siden bruges til at genskabe de historier.

Metoden kan give plejepersonalet nye muligheder og ny viden om borgeren og dennes familie, den demente kan åbne op for erindringer, og familier kan få positive fælles oplevelser.

Drømmen om at danse

Kunst og kulturtilbud er oplagte supplementer til de allerede eksisterende tilbud indenfor kost og motion. Mange professionelle danseteatre er begyndt at tilbyde dans til patienter med Parkinsons og Alzheimers. Dansen og fællesskabet skaber øget livsglæde og tro på eget værd for patienterne, og pårørende og personale kan inviteres til at opleve danseopførelser. Det giver muligheden for at se hinanden i et nyt lys, og dansen giver den kronisk syge mulighed for at se muligheder frem for begrænsninger. Det giver oplevelser, fællesskab, og det giver livsglæde. Kunstneriske og kulturelle metoder bruges også til andre typer bevægelseshandicap, hvor trivielle bevægelsesrutiner erstattes af en mere trænende og legende tilgang frem mod et æstetisk mål. Se en af mange videoer om området her: https://www.youtube.com/watch?v=0UqtB6QU4AY.

Tid til læsning

En stor del af de kulturelle tilbud der kan siges at bevæge sig ind på sundheds- eller socialområdet benytter sig af en kombination af professionelle og frivillige i samarbejde med kulturinstitutioner eller foreninger. Hvis en borger finder glæde i et tilbud, som han eller hun er tilbudt som en del af sundhedsvæsnet, bør det være muligt at fortsætte med et lignende tilbud, når man er ude af behandlingen. Det taler for en offentlig udvikling og understøttelse af forenings- og frivillighedslivet, der er en bærende kraft i fællesskabskraften for samfundet.

I Region Midtjylland støtter vi for øjeblikket projektet ”Tid til læsning”, der netop vil uddanne en kombination af professionelle bibliotekarer og frivillige ’læseguides’ til at varetage en sundhedsopgave. Bag projektet står Læseforeningen, der er specialiseret i at tilbyde ’Læsegrupper’. I læsegrupperne læser en læseguide højt fra klassisk skønlitteratur, og deltagerne deler oplevelsen og refleksionen over litteraturen undervejs med en form for faciliteret samtale. Den klassiske skønlitteratur tilbyder deltagerne i læsegrupperne et redskab til at se sig selv indefra og udefra. De fiktive karakterers hensigter og adfærd bliver en slags spejling for personens eget liv, etiske overvejelser og handlinger. Metoden benyttes i dag over hele landet, og den er i hastig udbredelse i Europa. Læsegrupper har længe været en fast bestanddel af bibliotekernes virke, men Læseforeningen tilbyder en forskningsbaseret metode, der sikrer en høj kvalitet, fokus på den rene kunstneriske oplevelse og en mere målrettet sundhedsmæssig vinkel. Find Tid til læsning her http://www.tidtillaesning.dk

Ny kultur til hele den vestlige verden

Det tværsektorielle samarbejde og et øget fokus på kulturelle metoder er noget, den vestlige samfund er fælles om at arbejde på. Vi oplever flere ældre patienter, flere borgere med kroniske sygdomme, flere med psykiske sygdomme og en øget ulighed i sundhed blandt borgerne. Derfor er det også oplagt inden for det kulturelle område at se på løsninger, der kan kopieres eller udvides til flere målgrupper og større geografiske områder. Hvis vi fokuserer på at identificere nogle nøglemetoder og organisationer på det kulturelle område, kan vi bruge disse som pilotprojekter for forskningsprogrammer og testforsøg, der kan kvalificere ikke bare disse projekter, men hele det kulturelle område, som en ydelse der er afgørende for borgernes sundhed og velfærd. Dermed kan vi også skabe stærke organisationer med evidensbaserede kulturelle varer på hylderne, skabe nye arbejdspladser, øge tilslutningen til kulturlivet og mindske medicinforbruget. Den enkelte kommunale kulturudøver eller kulturinstitution har sjældent samme mind-set som en iværksætter i en klassisk forstand med fokus på bundlinjer og afsætning og passer derfor ikke ind i vores iværksætterprogrammer. Det er en udfordring for udviklingen af kulturelle ydelser, der kan udbydes og sælges som serviceydelser. Men hvis eksempelvis regionerne tilbyder en professionel konsulentbistand til kulturlivet, kan vi se et helt nyt og professionaliseret kulturelt erhvervsområde udvikle sig som supplement og introduktion til de almindelige kunst- og kulturtilbud. En type af tilbud der også kan give os en ny indsigt i, hvad det enkelte menneske har brug for og finder glæde i.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning