Den gode sag samler de kreative ressourcer

Interview med Paul Natorp

http://sagerdersamler.dk/

Sager der Samler er en forening, der holder til i lokaler ved Pustervig Torv midt i Aarhus og består af et stærkt netværk af mennesker fra byens virksomheder, fra kommunen, fra regionen, fra frivillige foreninger og ganske almindelige borgere. Her arbejder man med udfordringer omkring  sundhed, fællesskab og grøn handling og skaber initiativer, der gør en synlig forskel og inspirerer til nytænkning.

paul 2 

 

Paul Natorp er en af medstifterne og formand for foreningen. Paul har gennem mange år arbejdet med organisationsudvikling og kreativt lederskab hos både Kaospiloterne, Jyllandsposten og Mobile Think.

Hvorfor har I startet ”Sager Der Samler” ?

Sager Der Samler er startet, fordi vi gik rundt med en følelse af, at vi gerne ville være mere med og deltage aktivt i udviklingen af det her samfund.

Men ud fra et klart behov og en undren over, at når vi nu har arbejdet så længe med innovation og løsning af samfundsproblemer, hvordan kan det være at det altid skaber den situation, at en organisation tror de ejer problemet helt alene? Og dermed også tror, at de skal løse det selv.  Det er ikke bebrejdende, men en refleksion over, hvorfor vi lader os sådan styre af den organisatoriske kontekst vi befinder os i, når vi jo i bund og grund godt ved, at vi jo ejer problemerne i fællesskab. Arbejdsløshed er jo ikke alene en kommunal opgave. Lige såvel som sygdom heller ikke blot er en opgave for Regionen. Det berører os jo alle sammen. Vi er alle en del af løsningen.

I forløbet med at starte Sager Der Samler har vi derfor også arbejdet meget med vores egen identitet – for vi er jo også medborgere. Og her fandt vi ud af at for at kunne gøre det vi gerne ville, var vi nødt til at slippe vores profession, men stadig holde fast i vores professionalisme. Det var vigtigt for os at holde fast i perspektivet om medborgerskab, for det minder os om den gensidighed, vi lever i. Det er en anden type fællesskab, hvor vi prøver at bruge de udfordringer, der er i samfundet som en anledning til at samles og samarbejde. Dels prøver vi at sætte viljen til at samarbejde før ekspertviden og mandat. Det oplever vi giver en meget bedre energi til at arbejde sammen.

Vi ser det som vores opgave at etablere et ”vi” omkring de sager folk samles om. Det øjeblik det sker, så er vi på sporet af noget, som kan bliver til en idé og en løsning.

Hvad er en god sag?

Vi er ved at modne en bevidsthed omkring hvilke sager der finder den mest frugtbare jord her. Der er nogle sager som fungerer godt her, og andre som trives bedre andre steder.  Når vi for eksempel arbejder med bæredygtighed og grøn omstilling, så bliver det meget hurtigt til et spørgsmål om teknologiske løsninger. Det er selvfølgelig også en vigtig og central del af det, men vi forsøger mere at fokusere på de ting inden for den grønne omstilling, som har at gøre med fællesskabet og social innovation.

Hvad står øverst på din samfunds agenda?

Jeg er meget optaget af mangfoldighed, og hvordan vi kan få flere mennesker med i samfundet. Det beskæftiger vi os rigtig meget med i Sager Der Samler. Her har vi sammen med en masse mennesker udviklet en række agendaer. Det startede med, at vi spurgte en masse folk om, hvad de kunne have lyst til at engagere sig i. Det kom der tre spor ud af, som vi har kaldt ”Bæredygtighed og grøn handling”, ”Sammen om sundhed” og ”Fællesskaber for flere”. Dernæst har vi startet et partnerskab med Aarhus Kommune for at finde ud af, hvordan en kommune kan samarbejde med civilsamfundet på nye måder, og sammen skabe social innovation. Vi har allerede haft et stort arrangement, hvor 90 mennesker sammen skabte nye initiativer til at være sammen om sundhed. Det vi oplever er, at mangfoldigheden og involveringen i de her initiativer gør, at de rummer kimen til innovation. Mennesker fra alle mulige steder mødes og arbejder sammen på nye måder. Mangfoldighed og inklusion står meget højt på min samfundsagenda.

Derudover er jeg meget optaget af, hvordan vi samarbejder om velfærd på nye måder. F.eks. ved at vi i Sager Der Samler lægger vores profession til side, men uden at miste vores professionalisme.

Ved at arbejde med aktivt medborgerskab forsøger vi at vise, at det at være borger ikke kun handler om ret og pligter, men også om at kunne deltage og bruge hinanden til at skabe noget. Det ligger jo meget i navnet ”Sager Der Samler”.

Hvilke forandringer i samfundet vil du arbejde på for at opfylde den agenda?

Der ligger en indbygget for-forståelse i velfærdssystemet om, at der er nogle borgere som mangler noget. Og den måde som borgeren skabes på, som en passiv modtager af ydelser, og ikke en som er deltager, det vil vi gerne udfordre. Det er som om, at vi kun tror på velfærdsstaten, hvis hylderne er fulde, og derfor er der også gået politisk konkurrence i at overgå hinanden i velfærdsydelser. Jeg er ikke tilhænger af overforbrug på nogen måde, men jeg tænker, at vi skal lære at bruge mindre af vores velfærdsydelser. Ikke fordi de skal have en ringere kvalitet, de skal faktisk have en højere kvalitet, men de skal være med til at give mennesker mulighed for at klare sig selv – ikke som individer – men i fællesskaber.

Og så vil jeg arbejde for at skabe en modning af, hvad der skal til for at vi for alvor begynder at arbejde sammen på den her måde i hele samfundet.

Vi er meget bevidste om, at vi arbejder inden for en fællesskabs-, lærings- og meningsøkonomi, og vi leder efter en form som kan fungere inden for den form for økonomi. Vi håber, at samfundet i fremtiden vil støtte op om den her organisationsform vi prøver at designe og udvikle.

Hvilke vilkår kan udvikles for at støtte jeres arbejde med social innovation?

En af udfordringerne for os og andre, som vil arbejde med social innovation, er, at vores virksomhedskonstruktion falder lidt mellem to stole. Enten er man på offentlig støtte eller på det frie marked. Men med vores måde at arbejde på, har vi brug for at kunne blande de to ting, da vi kombinerer en frivillighedslogik med en markedslogik. Den offentlige støtte er interessant, der hvor vi fungerer i en partnerskabslogik sammen med for eksempel en kommune.

Men samtidig ville det ødelægge det frie initiativ, hvis vi var finansieret udelukkende at det offentlige. Vi har også brug for en selvstændig økonomi.

De selskabsformer findes ikke i dag, og det er virkeligt et komplekst arbejde at kunne finde den rigtige konstruktion. Det burde jo være i alles interesse at skabe selvbærende enheder, som kan være med til at løfte svære samfundsopgaver. Men det er ikke kun juridiske ændringer – det handler også om en kulturforandring. Det handler i høj grad også om, at vi arbejder på at ændre synet på frivillighed, som noget, der ikke bare er en billig ressource. Men at frivillighed bliver betragtet som en kreativ ressource, der kan sættes i spil i mange andre sammenhænge. Frivillighed handler om tillid, og skal derfor ikke skal stå på mål for, hvordan vi bruger tiden. Men vi har brug for at blive bedre til at mobilisere så det bliver mere handlingsrettet. Lad os være lidt mere nysgerrige på det og kultivere de arenaer, hvor det foregår.

Innovation er lidt ligesom kærlighed – det kan ikke opstå på kommando, men man kan forbedre kårene for at det sker.

Fremtidens Velfærdssamfund

Casper Bo Danø er sekretariatsleder for FriSe http://frise.dk .

FriSe er en landsdækkende medlemsorganisation for 82 lokale frivilligcentre og selvhjælpsorganiseringer. Organisationen arbejder med at fremme lokal frivillighed og bidrage til social forandring. Derudover fungerer organisationen som en videnstank, og driver selv projekter, der understøtter dens målsætning.

 Af Casper Bo Danø197474_10150124629183851_3228431_n

Fremtidens Velfærdssamfund

Frivillige har altid spillet en stor og værdifuld rolle i velfærdssamfundet og dets udvikling, men bliver i fremtidens velfærdsamfund inddraget langt mere strategisk som en nødvendig ressource for at opretholde og udvikle velfærden. Kommunerne diskuterer som aldrig før samarbejde og inddragelse af frivillige og frivillige organisationer, og frivillighed begynder for alvor at få betydning i forhold til at løfte kommunale velfærdsydelser. Fra nationalt hold og fra diverse publikationer lyder samme toner: Der tales om velfærdsalliancer, samskabelse og inddragelse af frivillige i de offentlige institutioner. Civilsamfundet ses således som et potentiale, der kan være med til at løfte og udvikle de offentlige velfærdsydelser.

Der tales endvidere om et nyt velfærdsideal, hvor borgere som udgangspunkt betragtes som aktive og engagerede medborgere, der selv kan og vil, og som er interesserede i at indgå i fællesskaber. Velfærdsopgaverne handler herudfra ikke kun om at “levere” service til borgere, men om at samarbejde med borgerne og i højere grad inddrage dem i løsninger med det formål at gøre dem så selvhjulpne som mulige ved hjælp af egne og netværkets ressourcer. Det nye velfærdsideal skal derfor bringe mennesker sammen, søge og forløse ressourcer – hos den enkelte borger, i dennes netværk, frivillige organisationer m.fl.

Fælles om at skabe velfærd

Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark (FriSe) byder på mange måder denne udvikling velkommen, idet vi ser store muligheder i et tættere og bedre samspil mellem de forskellige indsatser. Vi tror på, at vi kan forbedre og udvikle vores velfærdssamfund, hvis både det offentlige og civilsamfundet har modet til at udfordre og udforske samarbejdet baseret på gensidig forståelse, tillid og respekt.

FriSe har i udviklingen særlig fokus på civilsamfundets rolle og på foreningsdannelsen som ryggraden i frivilligheden. Vi mener, man fortsat bør værne om og udvikle det organiserede frivillige arbejde i foreninger, idet de bidrager med social værdi for de borgere, de konkret hjælper og støtter. De bidrager med nytænkning og skaber social kapital, netværk og sammenhængskraft samt spiller en vigtig demokratisk funktion som fortaler for socialt udsatte. Vi har imidlertid også fokus på den værdi og de muligheder, der ligger i andre former for frivillighed udenfor det traditionelle foreningsliv. Det kan eksempelvis være frivillige på kommunale institutioner, som i samarbejde med det ansatte personale skaber og udvikler ydelser og aktiviteter samt øger kvaliteten heraf.

De frivillige er en ressource – ikke en erstatning

FriSe tror på, at frivillige kan være en ressource i den offentlige velfærd og i offentlige institutioner, men mener ikke, det er særligt nytænkende blot at erstatte én arbejdskraft med en anden og kan ikke støtte en udvikling, hvor lønnede arbejdskraft eksempelvis erstattes med frivillige, eller hvor frivillige varetager lovbundne opgaver som pleje og behandling af borgerne.

Det er vigtigt at fokusere på at skabe gode rammer og vilkår, hvor det frivillige arbejde udføres på de ansattes og de frivilliges præmisser. Alle bør stille sig følgende spørgsmål:

  • Hvad skal der samarbejdes om?
  • Hvor meget skal de frivillige involveres og hvilke arbejdsopgaver skal eller kan de påtage sig?
  • Hvor går grænserne mellem den frivilliges og ansattes indsats?

Kvalitet er ledestjernen

Diskussioner om samarbejde, arbejdsopgaver og grænser er komplicerede og udvikler sig hele tiden. Vi mener derfor, at ledestjernen i sidste ende må være, hvad der fremmer kvaliteten og er til gavn for borgerne.

Indsatser baseret på frivillige kan være sårbare, fordi indsatserne i perioder kan reduceres eller helt forsvinde. De frivilliges engagement kan blive påvirket af job, uddannelse eller familieforhold, og foreningerne lever i en økonomisk virkelighed, hvor ressourcerne hurtigt kan forandre sig og medføre en reduktion i foreningens aktiviteter.

Det frivillige arbejdes værdi og kvalitet kan derfor have nogle begrænsninger, som sætter fokus på, hvilke opgaver de frivillige kan varetage, uden at det går ud over kvaliteten. Det er derfor, man skal være varsom med at lade frivillige varetage opgaver som pleje og behandling.

Dilemmaet mellem økonomi og kvalitet

Udviklingen kan på mange måder ses i lyset af den økonomiske krise og kan derfor anskues ud fra en dagsorden om at spare og at udnytte ressourcerne bedre, men det bygger samtidig på en erkendelse af, at de offentlige velfærdsydelser ikke kan stå alene og måske ikke altid er de bedste til at løse velfærdsudfordringerne.

Det er derfor nødvendigt hele tiden at diskutere mulighederne og løsningerne for at sikre, at det ikke udelukkende er sparehensyn, som styrer udviklingen. Det vil mindske fleksibiliteten og kreativiteten og ikke mindst kvaliteten overfor den enkelte borgers situation og behov. Det handler netop om at bruge de eksisterende midler og ressourcer mere hensigtsmæssigt, hvorudfra en eventuel besparelse kommer på grund af bedre samarbejde og bedre løsninger på velfærdsproblemerne.

Fællesskab

FriSe vil arbejde for et bedre samarbejde og sammenhæng på tværs af indsatserne og for at sikre de bedste rammer for udviklingen af samarbejdet til fælles gavn og for at forbedre og udvikle velfærdssamfundet. Vi vil arbejde for, at endnu flere oplever glæden ved at være frivillig og engagerer sig i forskellige sammenhænge og på den måde tager en aktivt ansvar for sig selv og for fællesskabet – ikke ud fra et snævert sparehensyn, men for at skabe et endnu bedre velfærdsamfund.

From subsidies to business

UK Youth is a British charity that has undergone a huge change in its business model. No longer depended on public subsidies, but instead co-creating and co-operating with the private sector.

The British society is in a period of change like societies all over the world. But especially Britain has been influential on the agenda surrounding co-operation between sectors, and the promotion of social innovation, social impact investment and systemic innovation.

Charlotte, hillCEO of UKYouth, I (Tenna) meet on a trip to Japan, where they where eager to learn from Western Societies on how we are working cross private, public and civil actors to build a sustainable welfare society, in times with economical crisis and huge demographic challenges.

Charlotte presented examples on how they had to rethink business, thinking more in accordance to the incentives for businesses wanting to support the work and visions of UKYouth.

I therefore asked Charlotte to share some of her knowledge and experiences surrounding these topics. 

Do you have some good advises for organisations (NPO´s) wanting to work with private businesses?

UK Youth is 104 years old as a charity supporting young people. For about 100 of those years, we got the majority of our funding from government, just as is the case for many Danish charities. However, over recent years, a large amount of the government funding has disappeared with significant cuts hitting the youth sector from both national and local government. We were ahead of the curve in working with business as an alternative partner to government, and now have successful partnerships with many businesses including O2, Starbucks, Microsoft, Barclays, UPS, B&Q and many more.

We had a lot of success from working with business as our approach didn’t always involve us asking them for money. We had a wide spectrum of support they could give as we built the relationship, and this after time often led to financial support. This support included:

  • Volunteering
  • Work experience
  • Other activities with young people
  • Training & expertise
  • Governance & management
  • In kind donations
  • Financial support

As a result of this work, we did a piece of work with Business in the Community called United Futures to support other youth organisations to work more effectively with business. I have attached the guide we created as a result of this work which gives advice on working with business and are very happy for this to be shared with colleagues in Denmark.

http://www.ncb.org.uk/what-we-do/research/research-projects/a-z-research-projects/united-futures-bringing-business-and-the-youth-sector-together

We have found this a really successful way of working, and it has replaced much of the income we lost from government sources. We also get a lot more from these relationships in terms of brand recognition, volunteers, the use of their space and profile.

How do you view the field of social impact investment? Is it a viable solution to the societal problems we see today?

There has been a great deal of discussion about social impact investment in the UK – it was for a long time seen as one of the solutions to all our problems in relation to funding! However, for many smaller organisations it simply hasn’t been a viable option for them to get involved. For a start, you have to have some sort of “service” or “product” that can genuinely provide a financial return to an investor. For many organisations, they do not have any such thing. Also finding investors who understand and support the concept of social return on investment (instead of financial return) can be challenging at a time of economic constraint. Also, many investors still look to get financial return as well as social return which can be challenging.

We have piloted our own social investment model at UK Youth as part of our Youth Achievement Foundation work. We run small, independent schools for young people who have bee excluded from education. As part of this model, we have asked investors to invest in the establishment of new schools, with a view to repay their funds in full (and demonstrate social impact) within 5 years. We have managed to secure 2 investors to pilot this work.  We hope to be able to demonstrate this is a viable way forward for this programme. However, there are many other programmes we run at UK Youth which simply aren’t suitable for social investment, so I don’t think it’s going to solve all of our societal problems!

See more on www.ukyouth.org